Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

søndag den 8. marts 2015

2. parring og igen helt perfekt :-)

Endnu en tur er tilbragt på landevejen med Zig Zag Zaksen - denne gang fik Tommy fornøjelse da jeg skulle på job. Zig zag er SÅ nem at parre, så også denne parring forløb helt perfekt.

Bent Jørgensen var også på besøg hos kennel Beechbrook for at fotografere alle hundene så nu glæder jeg mig vildt meget til at se de fine billeder han har taget af Poachard.

Og det tænker jeg også at I glæder jer til :-)

torsdag den 5. marts 2015

1.parring forløb rigtig fint...

Så har Zig Zag været på besøg hos Mr. Handsome alias Poacher :-)

De var super dygtige til at få parret sig - jeg tænker jeg var ude af bilen og ca. 11 minutter efter hang de to sammen så det var super let parring. Fik taget en lille smule billeder af Poacher - mest hoved billeder for Anette havde ikke haft tid til at træne "stå" med ham så de kommer forhåbentlig på lørdag og måske også sammen med en stribe fine billeder som jeg ved Bent Jørgensen kommer og tager af ham :-)
Så der følger flere billeder det lover jer :-)






onsdag den 4. marts 2015

Tid til parring...

Så går turen til Fyn imorgen. ZigZag er nu på 12. dagen af sin løbetid og drengene her i huset er totalt skeløjet. Topper og Indy syntes ikke at mad er interessant, de vil hellere stå i deres hundegård og drømme om lækre tæver :-)

ZigZag er mægtig i hopla hun er blevet lidt tyk på det sidste fordi hun ikke har fået helt så meget motion som hun plejer. Der har været lidt stress på i denne uge med parring af Ketchup og masser af andre gøremål i huset :-)

Vi glæder os til en skøn date med Poachard på fine Fyn - opdate følger ....

mandag den 2. marts 2015

En parring nærmer sig ...

Nøj Zig Zag og Ketchup er en belastning i disse dage. De rider rundt på ryggen af hinanden og de er SÅ støjende i deres rumsteren rundt i huset. Men det høre sig til og de får lov :-)

Zig Zag er i dag på 9. dagen af sin løbetid og jeg forventer at hun skal parres første gang den 5. marts. Dog er det lidt svært at regne med vores hanner i øjeblikket. Ketchup er SÅ interessant at de kun ser hende - så jeg er lidt spændt på om de siger "nu er det nu" med ZigZag.

Så for en sikkerheds skyld køre vi til Fyn på torsdag og gør et forsøg :-) Det bliver SÅ spændende. Håber at det bliver bare lidt godt vejr så vi ikke skal stå med endnu en tæve i regnvejr - har virkelig ikke været heldig med vejret dette forår :-)

søndag den 22. februar 2015

Endelig en løbetid ....

He he så kom der gang i løbetiden her i huset - Zig Zag startede løbetid her til aften - så nu får vi forhåbentligt et hvalpe boom i maj her i huset :-)

Det var rigtig dejligt her til aften at kunne skrive ud til de som er skrevet op til hvalp at NU kan vi planlægge lidt.

Parring i uge 10, hvalpe i uge 19 og salgsklare i uge 27 - sådan cirka :-)

C-kuldet er i alle tilfælde i støbeskeen nu og vi glæder os rigtig meget !

fredag den 20. februar 2015

Vi venter stadig på en løbetid...

Vi er noget overrasket over at Zig Zag endnu ikke er gået i løbetid. Det er så typisk med tæverne at de gør lige som det passer dem :-)

Igår gik Ketchup i løbetid og hun skulle først løbe i april så hun kom 2 måneder før tid - ja ja naturen går sin gang og vi må indrette os efter det.

Vi glæder os sådan til at få hvalpe det er læææææææææænge siden vi sidst har haft kuld syntes vi, selvom det var i august 2014. Det er skønt at længes efter hvalpe og jeg har så mange sjove ting i støbeskeen til de kommende kuld. Så jeg kan slet ikke vente.

Nye Vetbeds er indkøbt og klar og vi er i fuld gang med at planlægge og konstruerer, hvis vi får to kuld samtidigt. Alt kræver forberedelse, hyggelige forberedelser så hvalpene får de bedste betingelser i de vigtige første 8 uger.

MEN Zig zag nu må du godt snart løbe så vores tålmodighed ikke bliver sat på for stor en prøve :-)

onsdag den 11. februar 2015

Den værste tid er vente tid ....

Drengene tjekker hver dag Zig Zag, men hun er stadig ikke gået i løbetid. Det er altid SÅ træls at gå og vente og vente på at en tæve løber for når først alt er planlagt så vil jeg bare gerne igang.

Jeg har besluttet mig for at beholde en tæve fra dette kuld. En fræk lille sort sag. Jeg har lovet Pia Laursen der også skal have en tæve at det bliver et C-kuld så det må jeg holde fast i - så jeg tror at min lille nye tæve skal hedde Brown Hunt's Cactus :-)

Men der er mange fine navne med C. Da vi tidligere har haft et C-kuld er følgende navne ikke til at vælge Caddy, Cody, Cirka og Chutney.

Men hvad med Chess, Credit, Citrus, Cash, Cotton, Cuba, Casino, Canon eller måske du selv har et meget bedre forslag :-)

Navne er altid efter princippet først til mølle så nu kan I gå i tænke boks jer der skal have hvalp efter Zig Zag og smukke Poacher.

Zig Zag med hendes fine F-kuld sommeren 2013