Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

onsdag den 22. april 2015

Tiden nærmer sig ....

Nøj hun er tyk den fine sorte Zig Zag. I dag hvor vejret er varmt og vindstille kan man høre hende uanset hvor hun går og står. Prustende for det er varmt at bærer på et stort kuld hvalpe som hun gør. Hun er helt rolig og ligger sig i skyggen og pruster og vil mægtig gerne med på gå tur også.

Ketchup som skal føde lidt før ZZ er startet på at grave huller i haven og den opfordring sidder ZZ absolut ikke overhørig - næææ nej hun graver gerne med :-)

Ketchup skal føde ca. 4 dage før ZZ men da ZZ bærer et stort kuld så kunne jeg måske forestille mig at hun ikke helt går tiden ud. Omvendt er ZZ parret 3 gange over 5 dage så om hun er blevet drægtig på første eller sidste parring er også afgørende.

Håber at der trods alt bliver et døgn imellem dem så jeg kan nå at sove lidt :-)

Som jeg også skriver på Ketchups dagbog så skal tæverne føde i badebassiner denne gang - det syntes ZZ er helt ok - hun lægger sig lystigt op i bassinet og nyder en blunder. Så det bliver let tror jeg :-) ZZ er i det hele taget let bare hun får sin vilje ha ha !

Ketchup skal føde i baggangen - hvor vores tæver normalt føder. ZZ skal føde i forgangen og det har vi valgt fordi ZZ har født der før - da hun fødte sit andet kuld ville hun nemlig bestemme at det var der det skulle foregå :-)

Vi glæder os ....

søndag den 19. april 2015

6 eller nærmere snart 7. uger drægtig :-)


Her sidder den smukke sorte matrone Zig Zag. Nøj hun er tyk :-) men mægtig fornøjet. Jeg er meget spændt på hvor mange hvalpe der ligger i denne tykke mave. Jeg er også lidt spændt på fødslerne med de to ZZ og Ketchup. Egentlig skal Ketchup føde først men hvis ZZ bærer mange hvalpe så kan hun godt ske at føde før tid og så ramler de måske sammen eller i alle tilfælde tæt på hinanden - spændende :-)

Der er indkøbt 4 føde bassiner for en sikkerheds skyld. Vi kan ikke risikerer at gå ned på udstyr.

Lige nu renoverer vi på hundegårdenes udvendige område så der kan blive fint til hvalpene kommer. Vi glæder os så meget og nu er der ikke så længe til :-)

mandag den 13. april 2015

5 uger drægtig .....

Så er Zig Zag halvvejs i sin drægtighed. Hun er tyk som en tønde så jeg er meget spændt på hvor mange hvalpe hun bærer på denne gang.

Hun er helt upåvirket af sin tykke mave og løber rundt som det passer hende, uden at virke besværet. Meeen nu bliver hun altid lidt doven når hun er drægtig så hun spæner ikke ligefrem rundt :-) Hun hygger sig og passer på sig selv.

I de seneste uger har ZigZag's børn fra tidligere kuld været på en del prøver og gjort det rigtig fint. Både i DCH og på spor og markprøver har hendes dygtige børn klaret sig rigtig fint dette forår. Dejligt at vide at hun bidrager så fint med gode egenskaber og til meget alsidige formål.

Zig Zag hygger med F-kuldet i sommeren 2013

tirsdag den 7. april 2015

4 uger drægtig....

Uhhh er vidst lidt bagud med opdateringer på ZZ's dagbog. Hun er tyk som en tønde :-) ZZ bærer altid sin drægtighed meget højt, meget længe. Det gør at hun ligner en tønde på fire tynde ben. Hun er helt rund på hele kroppen, og så bare med 4 stænger, det ser så sjovt ud. Hun har totalt amme hjerne så modsat Pasta og Ketchup så vil hun absolut ikke arbejde, nææ nej hun vil bare lege gravid.

Det får hun så ikke lov til men bliver kostet rundt med for at holde sig i form. Egentlig kan vi slet ikke koste rundt med ZZ, for hun lader sig ikke sådan koste med, nej hun skal som rigtige kvinder manipuleres lidt med ha ha !

Lidt at lege med gør underværker og så glemmer hun lidt at hun er drægtig og leger med i højt tempo og med stor iver som vi normalt kender hende arbejdsmæssigt. Hun skal holdes i form, det allervigtigste for en god og let fødsel er at tæven er i rigtig god kondition og er fysisk stærk, så vi traver gode ture og så leger vi :-)

ZZ er en erfaren tæve hvad hvalpe angår. Det er hendes 4. kuld hvalpe og hun har helt styr på ALT. Hun nyder de privilegier der følger med en drægtighed, for her i huset bliver vores tæver passet godt på og de får godt foder, med tilskud af lakse olie, canosan og nok bedst af alt set med ZZ's øjne - madrester fra køleskabet.

Sidst nævnte er en ide jeg har om at forskellige typer kost, i slutningen af drægtigheden og de første uger af diegivningen - øger på immunforsvaret hos hvalpene. Jeg kan som med så meget andet ikke bevise at det er rigtigt, men det skader i alle tilfælde ikke :-)

Det smukke fædrene ophav, Labdom Poacher (billedet) har været på apporteringsprøve i RJK og bestået med glans. Han har også været på DRK's brugsprøve og bestået denne det var vidst en form sag for at komme videre i de to prøvesystemer. Dejligt at hans prøve sæson er startet så fint. Tillykke til Niels Henrik og Poacher.

mandag den 30. marts 2015

3 uger drægtig :-)

Det er endnu ikke at se på ZZ om hun er drægtig. Hun er stor og rummelig og kan godt skjule de første tegn på drægtighed lidt længere :-)

Hannerne snuser hende dagligt hvilket er et godt tegn og hun vil gerne have lidt ekstra mad, men ellers er hun nu helt sig selv. Hun er mægtig aktiv på sine gå ture. ZZ har aldrig gjort et stort nummer ud af at være drægtig - hun er en stærk tæve som bære sine drægtigheder fint og som nok nyder det i fulde drag :-)

Næste uge bliver den spændende uge der bliver det til at se på hende :-)

tirsdag den 17. marts 2015

Forhåbentligt 2 uger drægtig :-)

Skønne Zig Zag Zaksen går og hygger sig her i flokken af tæver - hun er i højt humør og i skrivende stund er der gode tegn på at hun er drægtig.

I dag blev hun tilbudt at gå et søg med sin gamle mor bare for at få lidt ekstra motion. Det gad hun ved gud ikke og det plejer altså at være noget hun syntes er ret fedt. Men i dag hentede hun 3 dummyer og så sagde hun jeg gider ikke at løbe rundt efter de dummyer :-) Det syntes jeg var et godt tegn :-)

Zig Zag passer altid utrolig godt på sig selv når hun er drægtig så hun tuller bare rundt og holder lav profil og ser om hun kan finde noget mad - sulten det er hun :-)


tirsdag den 10. marts 2015

3. parring i hus ....

Ja I læste rigtig. Jeg kørte igår til fyn igen for at få endnu en parring på ZZ. Det har været lidt svært at bestemme parrings tidspunktet da Ketchup var højløbsk lige inden ZZ så jeg turde ikke stole på vores hanhunde.

Så jeg kørte på 12. dagen og de parrede fint. Det gjorde de også på 14. dagen - men på 16. dagen stod ZZ og gned sig op af tremmerne ind til Indy's hundegård så den stakkels unge dreng var ved at blive idiot. Så jeg besluttede at køre en tur til.

Endnu en fin parring kom i hus og hun var meget villig og han hang igen i 40 minutter. De er ikke kede af det de to - de hænger så længe at man bliver helt træt i koderne :-)

Men Nu er det slut, nu må det række til et kuld hvalpe.