Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

lørdag den 24. januar 2015

Mon ikke der snart kommer en lille løbetid...

Det er altid svært at vente på noget godt :-)

Lige nu går vi og venter og venter på at ZigZag skal gå i løbetid. De seneste dage er drengene begyndt at snuse til hende straks vi lukker dem ud for at gå tur. Det er altid et godt tegn at drengene begynder at vise interesse.

ZigZag elsker at blive snuset :-) hun er lidt modsat andre tæver der siger fra overfor hannerne - så elsker ZigZag at blive vist lidt interesse. Man er vel en lille Donna :-)

I dag er hun med Tommy og Navy på jagt i Lunderskov og det nyder hun bestemt også rigtig meget. Sneen har ikke gjort det mindre attraktivt, for hun elsker også sneen. Så med lidt held har hun i dag haft nogle smukke apporteringer af nogle fine fasan kokke i den skønne sne.


mandag den 5. januar 2015

Vi venter på Februar ....

Vi forventer at Zigzag går i løbetid i løbet af februar måned. Hun vil blive parret med Labdom Poacher og vi glæder os til et kuld sorte raketter som vil være fine til jagt, spor og andre former for hundesport.

Kunne du være interesseret i en hvalp efter ZigZag og Poacher, er du velkommen til at kontakte os for yderligere informationer.

Du kan se mere om både Zigzag og Poacher under planlagte hvalpekuld.