Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

søndag den 22. februar 2015

Endelig en løbetid ....

He he så kom der gang i løbetiden her i huset - Zig Zag startede løbetid her til aften - så nu får vi forhåbentligt et hvalpe boom i maj her i huset :-)

Det var rigtig dejligt her til aften at kunne skrive ud til de som er skrevet op til hvalp at NU kan vi planlægge lidt.

Parring i uge 10, hvalpe i uge 19 og salgsklare i uge 27 - sådan cirka :-)

C-kuldet er i alle tilfælde i støbeskeen nu og vi glæder os rigtig meget !

fredag den 20. februar 2015

Vi venter stadig på en løbetid...

Vi er noget overrasket over at Zig Zag endnu ikke er gået i løbetid. Det er så typisk med tæverne at de gør lige som det passer dem :-)

Igår gik Ketchup i løbetid og hun skulle først løbe i april så hun kom 2 måneder før tid - ja ja naturen går sin gang og vi må indrette os efter det.

Vi glæder os sådan til at få hvalpe det er læææææææææænge siden vi sidst har haft kuld syntes vi, selvom det var i august 2014. Det er skønt at længes efter hvalpe og jeg har så mange sjove ting i støbeskeen til de kommende kuld. Så jeg kan slet ikke vente.

Nye Vetbeds er indkøbt og klar og vi er i fuld gang med at planlægge og konstruerer, hvis vi får to kuld samtidigt. Alt kræver forberedelse, hyggelige forberedelser så hvalpene får de bedste betingelser i de vigtige første 8 uger.

MEN Zig zag nu må du godt snart løbe så vores tålmodighed ikke bliver sat på for stor en prøve :-)

onsdag den 11. februar 2015

Den værste tid er vente tid ....

Drengene tjekker hver dag Zig Zag, men hun er stadig ikke gået i løbetid. Det er altid SÅ træls at gå og vente og vente på at en tæve løber for når først alt er planlagt så vil jeg bare gerne igang.

Jeg har besluttet mig for at beholde en tæve fra dette kuld. En fræk lille sort sag. Jeg har lovet Pia Laursen der også skal have en tæve at det bliver et C-kuld så det må jeg holde fast i - så jeg tror at min lille nye tæve skal hedde Brown Hunt's Cactus :-)

Men der er mange fine navne med C. Da vi tidligere har haft et C-kuld er følgende navne ikke til at vælge Caddy, Cody, Cirka og Chutney.

Men hvad med Chess, Credit, Citrus, Cash, Cotton, Cuba, Casino, Canon eller måske du selv har et meget bedre forslag :-)

Navne er altid efter princippet først til mølle så nu kan I gå i tænke boks jer der skal have hvalp efter Zig Zag og smukke Poacher.

Zig Zag med hendes fine F-kuld sommeren 2013