Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

søndag den 31. maj 2015

Solide tæver i generationer :-)

Vi starter lige med en lille video :-)


Jeg er vildt imponeret af Zig Zag. 10 store hvalpe og hun dier dem stadig hver 2-3 time. De har i snart en uge fået blended hvalpemad med A38 i og de spiser 4 måltider dagligt - rup og stup. Det er et stort kuld sådan en 10 pak - men ZZ elsker dem højt og bruger stadig mange timer om dagen på at nusse og hygge med dem og det er skønt at kigge på.

Jeg klipper deres negle rigtig ofte for at være sikker på at tæverne ikke får ridser i lakken når hvalpene dier dem. Tæverne har altid mulighed for at gå til og fra hvalpene som det passer dem. De er aldrig lukket inde hos hvalpene men har mulighed for selv at springe ind til dem, men også at kunne komme væk fra dem og holde en pause. Jeg ved ikke om det er det som er årsagen til at de altid er glade for deres hvalpe i alle 8 uger - men det glæder mig at de tager rollen som mor alvorligt :-) så hvalpene får alle de skønne oplevelser og lærerige oplevelser som kun deres mor kan give dem.

I dag har hvalpene fået nyt legetøj. De har givet den gas med det samme på de nye sager og de nyder at få lidt udfordringer. De er virkelig begyndt at lege meget sammen også og det er så skønt at sidde og kigge på dem.

Her kommer endnu en video fra dagens fest i de nye legesager.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar