Hvalpe dagbog

Hvalpe dagbog

onsdag den 27. maj 2015

Store flytte dag er under opsejling :-)

I dag er hvalpene flyttet til en hvalpegård magen til den R-ollingerne går i. De kan ikke længere være i bassinet, pladsen er for trang og de skal have bedre mulighed for at holde området rent så de bliver fine på renligheden. De er ikke brudt ud af bassinet endnu - men de skal have lidt mere plads at være på.

De har fået et begrænset areal på hvalpegården for at træne lidt mere renlighed på dem inden de slippes ud i hele hvalpegården. De har haft lidt svært ved at gå på aviserne de sidste dage, dels fordi de har haft lidt tynd mave, men måske også fordi deres mor nurser dem meget.

Nu vil vi have at de selv begynder at forholde sig til hvor de besørger, så nu har de fået et dejligt blødt tæppe at sove og lege på og så en bakke med træpiller at besørger i. Den flytter vi så lidt væk en af de nærmeste dage således at hvalpene får lidt mere plads og lidt længere afstand til toilettet.

Det bliver spændende at se hvordan det forløber. De spiser nu 3 gange dagligt og de spiser godt kan jeg bare sige jer. De er stadig ret godt til at tage bad i deres mad, men det er ganske enkelt fordi de er vildt grådige lige nu ;-)

I den kommende tid så vil den stå på besøgsdage og der er allerede lagt datoer ind i menupunktet Besøgsdage.

Vi kan risikerer at være mange mennesker på sådan en besøgsdag. Sørg for at give plads til hinanden og vær opmærksom på, om det presser hvalpene at I er mange tæt omkring dem. Det kan være nødvendigt at lige trække sig lidt tilbage og bare kigge lidt på dem, mens de leger og så vente med at tage dem på skødet og hygge med dem, til de er faldet i søvn.

Jeg er sikker på at de rigtig gerne vil sove og blive nusset på skødet af jer, men de vil også rigtig gerne have plads at lege på i den korte tid de er vågne og de er så sjove at kigge på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar